• I dag blev Din Faglige A-kasse stiftet. Malerforbundets hovedkasserer René Jensen bliver næstformand i den ny a-kasse, der træder i kraft ved årsskiftet. 

Velkommen til Din Faglige A-kasse

Oprettet: 19.11.2020

Fra nytår hedder din a-kasse 'Din Faglige A-Kasse'. En ny stærk fusion skal sikre styrket service og vejledningen, baseret på dit fag. 

Den 1. januar 2021 ser en ny faglig a-kasse dagens lys. Det blev endeligt besluttet i dag, da Byggefagenes A-kasse og El-Fagets A-kasse holdt ekstraordinære delegeretmøder og besluttede at stifte Din Faglige A-kasse (FAK).

Som medlem af Byggefagenes A-kasse overgår du automatisk til Din Faglige A-kasse.

Med etableringen af Din Faglige A-kasse er målet at sikre en økonomisk bæredygtig struktur, så du som medlem af forbundet også i årene fremover kan få god vejledning baseret på dit fag. Samtidig får vi mulighed for at fortsætte digitaliseringen og styrke servicen.

Næstformand i Dansk El-forbund, Benny Yssing, der er blevet valgt som FAKs første formand. Stig Søllested fra Blik & Rørarbejderforbundet og Rene Jensen fra Malerforbundet blev valgt som næstformænd.

Ny hjemmeside

Med nyt navn følger naturligvis også nyt logo og hjemmeside. Fra årsskiftet skal du derfor gå til www.fa-k.dk, når du vil besøge din A-kasse online. Det vil stadig være sådan at din primære kontakt til A-kassen går gennem din lokale kreds eller afdeling, og du kan derfor også fortsat ringe til dem for vejledning om A-kasser regler.

Fakta om Din Faglige A-kasse

Bag Din Faglige A-kasse står en række forbund, der ønsker at deres medlemmer skal have en a-kasse, der tager udgangspunkt i deres medlemmers faglighed og sikrer deres tryghed gennem hele arbejdslivet:

  • Dansk El-Forbund
  • Blik- og Rørarbejdernes forbund
  • Malerforbundet i Danmark
  • Dansk Artistforbund
  • Fiskernes Forbund

Din Faglige A-kasse omfatter ca. 40.000 medlemmer.

Som medlem af Byggefagenes A-kasse skal du ikke gøre noget. Du vil helt automatisk blive omfattet af Din Faglige A-kasse.

Development: Hjemmesider.dk