Mistet ret til efterlønspræmie ved erhvervsevnetab?

Oprettet: 02.04.2020

Hvis du har fået erhvervsevnetab som følge af en arbejdsskade og  derfor har mistet retten til efterlønspræmie, skal din sag måske genoptages.

Ankestyrelsen har truffet en principiel afgørelse om, hvornår en mistet efterlønspræmie skal indgå i beregningen af et erhvervsevnetab.

Det betyder, at en mistet efterlønspræmie skal indgå i beregningen af årslønnen, selvom du først ville have begyndt at optjene efterlønspræmien efter skadetidspunktet. Det kan betyde, at du har ret til et større erhvervsevnetab.

Hidtil er en mistet efterlønspræmie kun medregnet, hvis optjening var begyndt på skadetidspunktet og derfor er det måske ikke hele værdien af efterlønspræmien, som er med i beregningen.

Du kan søge om at få din sag genoptaget på denne blanket: https://skema-aes.dk/?r=aes&f=GENOP.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din lokale fagforening, find den her: Kontakt din lokale fagforening.

Development: Hjemmesider.dk