Hvad er en overenskomst?

En overenskomst er en aftale om dine grundlæggende løn- og arbejdsvilkår. Aftalen indgås mellem de to parter: arbejdsgiverorganisationen (fx Danske Malermestre) og arbejdstagerorganisationen (Malerforbundet).

Overenskomsten fastlægger din løn, arbejdstid, kørepenge, barsel, pension og mange andre forhold. I mange andre lande er disse forhold lovbestemt. Men det danske arbejdsmarked er specielt på dette punkt, da det som hovedregel er arbejdsmarkedets parter, der selv fastlægger forholdende uden politisk indblanding.

Fordelen her er, at det er aktører, der kender dit fag og dine vilkår, der også forhandler på dine vegne og på baggrund af dine ønsker. Sådan har det været i over 100 år på det danske arbejdsmarked, og det særlige system kaldes Den Danske Model.

Hvorfor skal overenskomsten fornyes?

Aftalerne gælder typisk for to eller tre år frem. Inden aftalerne udløber, skal de fornyes. Din nuværende overenskomst udløber 29. februar i år, og derfor har vi forhandlinger nu.

Faktisk er det overenskomster for godt 600.000 lønmodtagere på det private område, der forhandles. Forhandlinger for de offentligt ansatte foregår i 2021.

Har jeg som medlem af Malerforbundet overhovedet indflydelse på overenskomsten?

Ja, det har du. Medlemmernes ønsker til overenskomsten blev sidste år indsamlet i et elektronisk spørgeskema fra Malerforbundet. Derudover har din lokale fagforening afholdt møder, hvor medlemmer havde mulighed for at komme med forslag og ønsker til overenskomsten. Alle ønsker er blevet indsamlet og prioriteret af tillidsvalgte ved Malerforbundets topmøde i september 2019. Ønskerne er dernæst blevet samlet til krav af Malerforbundets forhandlingsudvalg, som består af repræsentanter fra hver afdeling af Malerforbundet.

Hvordan foregår forhandlingerne?

Historisk set er det Industrien, der sætter rammerne.

Danmark lever primært af at eksportere til udlandet, derfor er det typisk industriens overenskomster, der kommer først i hus og sætter rammen for økonomien i overenskomstforhandlingerne.

På industriens område, er det CO Industri, som er en sammenslutning af fagforbund, der forhandler på vegne af de ni forbund: Malerforbundet, 3F, Metal, HK/Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund, Blik og Rør, Serviceforbundet og Dansk Jernbaneforbund. På den anden side af bordet sidder DI, som er den største medlemsorganisation i Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

Industriens overenskomst fastsætter som oftest de overordnede rammer for Malerforbundet og de øvrige forbunds videre forhandlinger med arbejdsgiverne. Det gælder både det overordnet økonomiske spillerum og dele af indholdet af de nye overenskomster.

Medlemmernes krav

Når der er opnået et såkaldt gennembrudsforlig på f.eks industriens område, er det op til Malerforbundet (og alle øvrige forbund) at forhandle med arbejdsgiverne inden for de fastlagte rammer.

Malerforbundet starter med at udveksle krav med repræsentanter fra Danske Malermestre. Medlemmernes ønsker og krav bliver fremlagt og malermestrene fremlægger deres ønsker og krav. Og så går de hårde forhandlinger i gang.

Forhandlingerne i starter i februar og kan vare frem til sidst i marts måned.

Hvis der opnås enighed

Hvis det lykkes parter at blive enige, vil overenskomstforliget blive sendt til urafstemning hos medlemmerne. Afstemningen løber over to til tre uger, hvor medlemmer kan stemme ja eller nej til overenskomsten.

Hvis medlemmerne stemmer ja til overenskomsterne, træder de i kraft fra den 1. marts 2020. Stemmer de nej, udløser det konflikt.

Forligsmanden

Kan parterne ikke blive enige om en aftale overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. Her vil Forligsmanden forsøge at parterne til at forhandle og blive enige om en aftale, inden han udarbejder et mæglingsforslag. Forslaget omfatter alle overenskomstforlig – både dem, der er indgået med og uden forligsmandens hjælp. Forslaget samler de områder op, hvor parterne helt har opgivet at blive enige.

Har man ikke kunnet forhandle sig frem til en ny overenskomst, er det i stedet Mæglingsforslaget der sendes til urafstemning, hvor medlemmerne så skal stemme ja eller nej til forslaget.

Sammenkædningsreglen

På det private område, modsat i det offentlig har vi sammenkædningsregler. Det vil sige, at det ikke alene er medlemmer af Malerforbundet der kan stemme nej og så må strejke.

Alle medlemmer af fagforeningerne der får forhandlet overenskomster, stemmer samlet og strejker samlet hvis resultatet samlet set er et nej.

Det er for at sikre at arbejdsgiverne ikke kan tryne de små fagforbund ved ikke at forhandle overenskomster med dem, og gang på gang tvinge dem ud i konflikt.

Konflikt

Hvis der ikke kan opnås enighed om at forny en overenskomst, eller hvis medlemmerne nedstemmer et forhandlingsresultat, er der konflikt – forudsat at parterne har sendt konfliktvarsler i tide. Det kan være i form af en strejke, lockout eller begge dele.

Sidste store konflikt på det private arbejdsmarked var i 1998, da et flertal af forbundenes medlemmer stemte nej til overenskomsterne og forligsmandens mæglingsforslag.

Development: Hjemmesider.dk