• Overenskomstforhandlingerne er trådt i baggrunden i lyset af den alvorlige corona-krise, vi lige nu står i. Malerforbundets forhandlinger, der skulle have været genoptaget i Forligsinstitutionen i dag, er fortsat sat på stand-by efter beslutning fra Forligsinstitutionen. Malerforbundet står dog stadig fast på, at de fremsatte krav - Herunder en markant stigning af mindstelønne - er ufravigelige. 

OK20: Forligsmanden udsætter konflikt yderligere to uger

Oprettet: 13.03.2020

En mulig konflikt på det private arbejdsmarked kan tidligst træde i kraft fra starten af april.

Forligsmanden har udsat en eventuel konflikt på det private arbejdsmarked i yderligere to uger. Der var egentlig sat en deadline til den 15. marts 2020 for at nå i mål med alle overenskomstaftaler på det private arbejdsmarked. Nu hedder skæringsdatoen den 29. marts.

En mulig konflikt kan tidligst iværksættes på femtedagen efter udløbet af de to uger – det vil sige den 3. april -  eller på femtedagen efter, at forligsmanden inden for de to uger erklærer, at forhandlingerne er afsluttet uden resultat.

Lige drukner overenskomstforhandlingerne i corona-krise, og Malerforbundets forhandlinger er blevet sat på stand-by foreløbigt. Dog er forhandlingerne for øvrige byggegrupper genoptaget Forligsinstitutionen, og Malerforbundets forhandlere afventer indkaldelse fra Forligsmanden. 

Forligsmanden opfordrer til at fremskynde forhandlingerne

I en pressemeddelelse udtaler Forligsmand Jan Reckendorff:

"Som tidligere meddelt foregår forhandlingerne fortsat i Forligsinstitutionens regi og dermed inden for forligsmandslovens rammer. Jeg opfordrer indtrængende alle overenskomstparter, hvor der endnu ikke er opnået forlig, til at fremskynde forhandlingerne mest muligt med henblik på en afklaring.

Overenskomstparter, der ønsker bistand ved disse forhandlinger, opfordres til at kontakte Forligsinstitutionen. Forhandlinger, der allerede er indledt, eller hvor parterne har anmodet om bistand, vil blive indkaldt med kort varsel. Jeg har aftalt nyt møde med DA og FH mandag, den 16. marts 2020 kl. 10."

Development: Hjemmesider.dk