OK20: Arbejdsgiverne skal lige regne den ud

Oprettet: 20.02.2020

Torsdag formiddag fik forhandlerne fra Danske Malermestre udlevereret kuglerammer forud for forhandlingsmødet med Malerforbundet. 

Det var malersvendene Kitt Holm, Kim Hurtig, Danny Pedersen og Susan Winther, der var mødt op foran Malerforbundet i København for at byde velkommen til forhandlerne på arbejdsgiverside. 

- Vi vil gerne have, at arbejdsgiverne tæller rigtigt denne gang. Derfor giver vi dem lige lidt hjælp til at regne det hele ud, forklarer Kitt Holm om de medbragte kuglerammer. 

Egentlig skulle overenkomstforhandlingerne mellem Malerforbundet og Danske Malermestre og Dansk Byggeri være startet i mandags. Men arbejdsgiverne bad om et par ekstra dage til at regne på Malerforbundets OK-krav. 

Forhandlinger fortsætter 

Torsdagens forhandlinger forløb i god ro og orden, fortæller forbundsformand Martin B. Hansen. 

- Der er fortsat god energi, men vi er stadig langt fra at være i hus med en aftale endnu. Vi fortsætter forhandlingerne næste uge, lyder det fra Martin B. Hansen torsdag eftermiddag. 

 

- Vi vil have højere mindsteløn som værn mod social dumping, og lærlingelønnen skal også op, fortæller Kitt Holm om hendes og kollegernes hovedkrav til OK20.

Sådan så det ud, at forhandlere fra Danske Malermestre mødte ind til forhandlingerne i Malerforbundet torsdag formiddag. 

Development: Hjemmesider.dk