Malerforbundet kræver differentieret pensionsalder

Oprettet: 30.12.2018

Det er hverken holdbart eller retfærdigt, at den politiske beslutning om en stigende pensionsalder ikke tager højde for mennesker med hårdt fysisk arbejde, der efter mange år på arbejdsmarkedet har stor risiko for at være nedslidte, inden de når pensionsalderen.

Malerforbundet mener, at der skal sættes en stopper for den stigende pensionsalder, der gradvist hæver folkepensionsalderen i takt med danskernes stigende levealder.

Derudover støtter forbundet op om en pensionsmodel, der giver danskere, som har været mange år på arbejdsmarkedet, ret til at gå tidligere på pension.

En enig hovedbestyrelse står sammen om en politisk udmelding, der opfordrer politikerne på Christiansborg til at få øjnene op for virkeligheden ude på arbejdspladserne.

”Vi skal alle have ret til en værdig tilbagetrækning og gode seniorår uanset uddannelse eller job. Og et system, hvor alle har krav på en anstændig tilværelse som senior,” lyder det blandt andet i meldingen fra Malerforbundet.

Læs hele den politiske udmelding her

 

Development: Hjemmesider.dk